Miljøindikatorer. Et af Miljøstyrelsens kort over iltforholdene i bundvandet, september 1998. Man karakteriserer det som iltsvind, når et område har under 4 mg ilt pr. l vand, mens kraftigt iltsvind er et iltindhold under 2 mg pr. l.

.

Miljøindikator, udvalgt parameter, fx en dyreart (indikatorart) eller en miljøfaktor, der giver en forenklet, men entydig og repræsentativ beskrivelse af et miljøtema, som man ønsker at følge nærmere. Indikatorens ændring med tiden viser, om miljøkvaliteten forbedres eller forværres. En miljøindikator kan beskrive belastningen af miljøet, fx udslippet af et forurenende stof, miljøets tilstand, fx bestanden af en plante- eller dyreart, eller samfundets indsats over for et miljøproblem, fx målt i penge. Endelig anvendes indikatorer til at beskrive de drivende kræfter bag den miljømæssige udvikling, fx den økonomiske vækst.

Badevandet

En af de bedst kendte miljøindikatorer er colibakterien (Escherichia coli), der bruges som en indikator for, om badevand i søer og ved kysterne er sundhedsfarligt (se badevandskvalitet). Bakterierne selv er ikke farlige, men antallet af dem i en vandprøve viser, om der kommer for meget spildevand ud, der kan indeholde smittefarlige bakterier. Denne miljøindikator, der hver sommer måles ved ca. 1300 målestationer i Danmark, har vist, at vandet ved kysterne bliver sundere at bade i, takket være den omfattende rensning af spildevandet. Der er kun badeforbud ved ganske få km af Danmarks ca. 5000 km badestrande.

Havet

Andre indikatorer viser, at miljøkvaliteten i havet udvikler sig i den modsatte retning af badevandskvaliteten. Mere end 30 års målinger af ilt i Kattegats bundvand har vist, at det gennemsnitlige iltindhold er faldet med en tredjedel siden 1965. En anden indikator er koncentrationen af nitrat (kvælstof), som er et vigtigt næringsstof for havets alger og planter. Siden midten af 1960'erne er koncentrationen af nitrat i havvandet mere end fordoblet i vintermånederne. Lavt iltindhold og højt nitratindhold hænger ofte sammen, idet højt nitratindhold betyder, at der dannes mange planktonalger; de bruger bundvandets ilt, når de rådner. Nu efter årtusindskiftet er der imidlertid ret sikre tal for, at nitratindholdet i havet er faldende. Det betyder ikke nødvendigvis, at iltsvindene er ved at bliver færre og mindre voldsomme. Således var der i 2002 de hidtil kraftigste iltsvind, vi har observeret. Det er nødvendigt at have målinger over meget lange tidsrum, tidsserier, for tydeligt at kunne se udviklingen i miljøtilstanden. Iltsvind og nitrat i havvandet er afhængige af mange forhold. Mængden af nitrat er bl.a. bestemt af vejret i vinterhalvåret: Er vinteren mild og regnrig, skyller der meget ud; i den følgende sensommer er der mange og voldsomme iltsvind. Er vinteren tør og kold, skyller der kun lidt nitrat ud; efter en sådan vinter kommer der typisk meget få iltsvind. Vejret i sensommeren spiller også ind: En varm og stille sensommer fremmer risikoen for lave iltkoncentrationer, mens blæsevejr blander vandet, så der kommer frisk vand til bunden. Skal indikatoren pege i en sikker retning, må den være målt over så lang tid, at de mange naturlige påvirkninger kan sorteres fra. De mere end 30 års iltmålinger i Kattegat viser, at iltkoncentrationen svinger meget fra år til år, men der er nu foretaget så mange målinger, at udviklingen kan slås fast ved statistisk analyse. Se også landbrug (forurening).

Det åbne land

En af de miljøindikatorer, man kan anvende til at illustrere udviklingen i det åbne landbrugsland, er antallet af fugle, der er knyttet til denne særlige landskabstype. Fx er antallet af viber og landsvaler reduceret til en fjerdedel siden 1976. Især er der stor tilbagegang hos rødben og andre engfugle, der kræver åbne arealer. Derimod er fx rødrygget tornskade i fremgang. Den trives i det krat, der nu dækker mange enge. En hyppigt brugt indikator er de dyr, der drives jagt på; her har man talrækker fra mange år. Udbyttet af både harer og agerhøns er gået meget stærkt tilbage; udbyttet af agerhøns er nu under 1/10 af udbyttet i begyndelsen af 1940'erne. Råvildt derimod er gået stærkt frem. Udviklingen er en indikator for, hvordan omlægningen af landbrugsdriften påvirker naturen.

Luften

For nogle år siden, da den væsentligste forureningskilde i byområder var boligopvarmning, var svovldioxid en god indikator for luftkvaliteten, fordi man kunne forvente, at mange andre stoffer fulgte samme mønster. Svovldioxid er skadelig for sundheden, og den forsurer omgivelserne. Brug af svovlfattig olie og avancerede røgrensningsanlæg har reduceret problemet overordentlig meget. 1980-2003 reduceredes udslippet med 93 %. En anden miljøindikator, kvælstofilter, viser et fald på ca. en tredjedel siden midten af 1980'erne, men det er stadig en væsentlig forureningskilde.

Ud over et tæt net af målestationer er kortlægning af bevoksninger af laver et godt redskab til at overvåge luftforureningen, idet de forskellige arter har forskellig følsomhed over for de forurenende stoffer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig