Ulv (Canis lupus).

.

Brun bjørn.

.
.

Europa. Vor hjemlige nattergal ligner meget den nærtstående art sydlig nattergal både i fjerdragt og adfærd, men deres udbredelsesmønstre er nærmest komplementære: Nattergalen yngler nordøst for en linje, der løber fra Danmark til Sortehavet; syd og sydvest herfor yngler den sydlige nattergal. Kun få steder yngler de i samme område, men begge overvintrer i tropisk Afrika. De to arter menes at være opstået i to adskilte istidsrefugier, hvorfra de siden har spredt sig. De forekommer sandsynligvis ikke sammen pga. den indbyrdes konkurrence om bl.a. ynglepladser og føde.

.

Europa udgør sammen med Nordafrika, Mellemøsten og tempereret og arktisk Asien den palæarktiske region eller subregion, og der er ingen tydelig dyregeografisk grænse mellem Europa og disse naboområder. Dette afspejler sig i, at selvom der er talrige arter og slægter af dyr, som kun findes i Europa, gælder dette kun få, små grupper af højere rang, fx visse familier af tusindben. Størstedelen af hvirveldyrarterne findes såvel i Europa som i Europas naboområder.

Der er voldsomme forskelle mellem den forholdsvis artsrige fauna i Middelhavsområdet og de sydeuropæiske bjerge, bl.a. Alperne og Pyrenæerne, og den langt fattigere nordeuropæiske fauna, der helt nordpå har et arktisk præg. Under de seneste istider var store dele af Europa nediset, og de fleste dyrearter uddøde eller fortrængtes til refugier omkring Middelhavet eller i det østlige Sibirien. Da isen veg tilbage, kunne dyrene i takt med vegetationen vandre nordpå hhv. vestpå, men mange arter, både planter og dyr, har ganske enkelt ikke haft tid til at kolonisere hele det område, hvor de egentlig kunne leve.

Også mennesket har spillet en afgørende rolle for Europas dyreliv. Menneskets påvirkning af naturen har været mere langvarig og gennemgribende her end de fleste andre steder på jordkloden. Dyrenes levevilkår er blevet ændret radikalt, specielt er det gået ud over de store, pladskrævende arter som fx bjørn, ulv og bison, som nu kun findes i utilgængelige egne og i stærkt reducerede antal, mens fx vildhest, urokse og løve er helt udryddet. Ferskvandsfaunaen har ligeledes trange kår som følge af forurening. Til gengæld har menneskets påvirkning givet forbedrede levevilkår for arter, der er knyttet til det åbne agerland, selvom moderne stordrift har betydet en sekundær forarmning af denne fauna.

Skønt en del af Europas nuværende dyreliv således kan siges at være menneskebetinget, er der kun relativt få arter, der ligefrem er bragt til Europa af mennesket. Det gælder bisamrotte, vaskebjørn og coloradobille, som er indført hhv. indslæbt fra Nordamerika, samt den østasiatiske fasan. Til gengæld er talrige europæiske dyrearter blevet indført eller indslæbt til andre egne med et sammenligneligt klima, fx Nordamerika, Australien og New Zealand. I alt findes der i Europa ca. 180 arter af pattedyr, knap 500 arter af ynglefugle, ca. 50 arter af padder og tæt på 85 arter af krybdyr.

Læs mere om Europa.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig