Chaparral
Chaparral med blomstrende amerikansk syren (Ceanothus) i Cleveland National Forest i Californien, USA.
Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY SA 4.0

Chaparral er en vegetationstype i Californien, USA, som svarer til Middelhavsområdets maki eller garrigue.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af spansk chaparro, en stedsegrøn egeart.

Chaparral domineres af stedsegrønne buske og små træer, deriblandt arter af eg, bl.a. chaparro, melbær, newjersey-te og Garrya; arter af fyr og cypres forekommer også.

Brande, som fx opstår ved lynnedslag, spiller en vigtig rolle for opretholdelsen af vegetationstypen; efter en brand skyder buske og træer på ny, således at vegetationstypen bibeholdes, og samtidig optræder en speciel flora af såkaldte "fire weeds".

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig