Maki ved foden af bjerget Olympos i Grækenland. Tv. jordbærtræ (Arbutus unedo), th. østligt jordbærtræ (A. andrachne) med rød stamme. I forgrunden trælyng (Erica arborea) med hvide blomster. De højeste buske er ca. 3 m.

.

Maki er en stedsegrøn mediterran vegetationstype, som domineres af 2-4 m høje buske eller små træer, der danner et tæt krat.

Faktaboks

Etymologi
Ordet maki kommer af fransk maquis.

Den forekommer især i kystnære områder rundt om Middelhavet og kan lokalt udgøre den naturlige vegetation, men er oftere resultatet af hugst, brænding og græsning i oprindelig stedsegrøn ege- eller fyrreskov. Lignende vegetationstyper forekommer i andre områder med mediterrant klima, fx Californiens chaparral og Kaplandets fynbos.

Almindelige arter er kermeseg (Quercus coccifera), steneg (Q. ilex), jordbærtræ (Arbutus unedo), trælyng (Erica arborea), og myrte (Myrtus communis). Den tætte maki er artsfattig, men i lysninger kan der findes en rig flora af forårsblomstrende løgplanter og enårige plantearter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig