Sympatrisk, (af gr. syn- og patris 'fædreland'), biologisk term, der angiver, at to arter eller populationer forekommer inden for samme geografiske område og i samme habitat; det modsatte kaldes allopatrisk. Det er omdiskuteret, hvorvidt artsdannelse kan foregå i sympatriske populationer; normalt kræves der en geografisk eller økologisk isolering, dvs. allopatri. Se også udbredelsesmønstre.