Selvforyngelse, naturlig foryngelse af en skovbevoksning, hjulpet i gang med kunstige midler, fx jordbearbejdning. Ved naturlig foryngelse baseres den nye trægeneration på det naturlige frøfald. Selvsåning er en ældre betegnelse for selvforyngelse. I dansk skovbrug anvendes selvforyngelse hyppigst ved foryngelse af bøg. Se også skovdyrkning.