skovbryn

Skovbryn, skovens rand ud mod tilgrænsende åbne arealer, fx landbrugsjord, overdrev eller veje. Skovbryn opstår naturligt langs kyster, åer og søbredder. Skovens indre rande ud mod fx skovveje og brandbælter kaldes ofte for indre bryn.

Træerne i skovbrynet udvikler i deres søgen mod lyset langstrakte, lave grene ud mod de åbne arealer. I samspil med vindens hæmning af de yderste træers vækst medvirker det til at forme det karakteristiske skovbryn med et skråt stigende løvtag fra randen ind mod skoven.

Et effektivt skovbryn beskytter de bagvedliggende bevoksninger mod storm, vind og træk i skovbunden. Ofte rummer skovbrynene en række lyskrævende træ- og buskarter, fx eg, ask og hyld, i blanding med mere skyggetålende arter, fx bøg, elm og ahorn.

Skovbrynet er i sin egenskab af grænseflade mellem skoven og det åbne land et vigtigt levested for en lang række dyr og planter, bl.a. mange fugle og insekter, og det har stor landskabsæstetisk værdi.