naturskov

Naturskov, den skov, der over lange tidsrum vil udvikle sig på et givet sted ved naturlig udvikling uden menneskelig påvirkning. I praksis er alle skove i Danmark såvel som i resten af verden mere eller mindre menneskepåvirkede, og naturskovsbegrebet er langt fra entydigt, men de fleste landes definitioner tager udgangspunkt i en vægtning mellem fem forhold: skovens grad af uberørthed i fortiden, træernes genetiske opbygning, skovens struktur, skovens foryngelse, dvs. selvsåning kontra plantning/såning, og graden af uberørthed i fremtiden.

Kravene, der skal opfyldes, før et område kan kaldes naturskov, er typisk strengere i lande med store skovarealer og ekstensiv skovdrift end i lande med små skovarealer og intensiv skovdrift. I Danmark anvendes begrebet naturskov ofte i bred forstand om skov med et højt såkaldt naturindhold. Dette skal ses i lyset af det stærkt kulturpåvirkede danske landskab, som ikke rummer mange pletter af skov, der har ligget ubenyttet (urørt) hen i fortiden.

Miljøministeriet definerede i sin Strategi for de danske naturskove (1994) naturskov som skov, hvor alle træer er selvsåede og således direkte efterkommere af træerne fra den oprindelige skov på stedet. Ifølge strategien skal der inden år 2040 tilstræbes et samlet areal med naturskov, urørt skov, egekrat, græsningsskov og stævningsskov på mindst 40.000 ha, svarende til ca. 10% af Danmarks skovareal. Heraf skal ca. ¹/₄ henligge som urørt skov i fri udvikling.

Naturskoven, som den over lange tidsrum vil udvikle sig i Danmark, vil de fleste steder være en blandingsskov af forskellige løvtræsarter, bl.a. bøg, ask, elm, lind, rødel og eg. Vind er i samspil med enkelttræers alders- eller sygdomssvækkelse den hyppigste naturlige forstyrrelsesfaktor. Som følge af sådanne små, men hyppige forstyrrelser udvikler naturskoven i Danmark sig typisk til en skiftende, finkornet mosaik af trægrupper eller enkelttræer af forskellig størrelse og alder. Skovens foryngelse sker løbende og pletvist i takt med, at gamle træer dør.

Naturskoven udgør en vigtig reference for den praktiske skovdrift, ikke mindst den naturnære skovdrift, der søger at udnytte de spontane, naturlige processer i skovdyrkningens tjeneste.