humanetologi

Humanetologi, studiet af menneskets adfærd ud fra principperne i etologi og adfærdsbiologi (se adfærd); et naturvidenskabeligt forskningsområde, der søger at fastlægge det biologiske grundlag for vor egen arts adfærd. Tværkulturelle undersøgelser godtgør mange fællestræk i så forskellige adfærdsformer som yngelpleje, hilseadfærd, aggression og anden social adfærd.

Menneskets adfærd opfattes som et resultat af biologisk udviklede instinkter og kulturelle normer med henblik på optimal tilpasning til miljøet. Smil, latter, gråd og vredesudtryk er identiske på tværs af meget forskellige kulturer, og da adfærden tillige iagttages hos børn, der er født blinde og døve, anses den for medfødt. Det samme gør sig gældende for menneskets sociale organisation med tilbøjeligheder til individuel rangorden og territorialitet. Sammenlignende studier af dyr gør det muligt at få klarhed over det fysiologiske grundlag for adfærden, såvel de hormonale som de nervøse (beroende på nervesystemet) bestemmende faktorer.

Humanetologi er en forholdsvis ny videnskab, og den var fra begyndelsen i 1950'erne genstand for voldsom kritik, først og fremmest fordi de biologiske forklaringer på menneskets adfærd mentes at kunne retfærdiggøre aggression og autoritære samfundssystemer. Siden hen er det blevet mere accepteret at studere menneskets adfærd med biologiske metoder.

Humanetologi har bl.a. bidraget til forståelsen af afvigende adfærd hos mennesket. I flere vestlige lande er opbygget et frugtbart samarbejde mellem humanetologer, psykiatere, andre læger og sociologer. Med humanetologernes biologiske udgangspunkt og deres viden om adfærdens fysiologiske årsagsforhold har psykiatrien fået et nyttigt supplerende værktøj.