Kutlinger
Amblyeleotris er en slægt af farvestrålende kutlinger fra det indo-pacifiske område. De lever i symbiose med bestemte rejer, som de deler hule med. Her er det arten A. randalli på et koralrev ud for Papua.
Kutlinger
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Kutlingerne udgør en familie af pigfinnefisk, der kendes på, at bugfinnerne er sammenvoksede og danner en sugeskive, samt at den forreste pigfinnede del af rygfinnen er mere eller mindre adskilt fra den bageste blødstrålede del.

Faktaboks

Etymologi
af ældre dansk kutte 'skedeåbning', efter bugfinnerne, der er vokset sammen til en tragt.
Også kendt som

Gobiidae

Med mere end 260 slægter og næsten 2.000 forskellige arter er kutlingerne en af verdens største fiskefamilier. Tidligere blev dyndspringerne også regnet til kutlingerne, men har i dag deres egen familie (Oxudercidae).

Hovedparten lever på lavt vand i tropiske farvande, enkelte arter i brak- og ferskvand. De største kutlinger bliver ca. 50 cm, mens den mindste er ca. 1 cm og dermed verdens mindste hvirveldyr. Mange arter er territoriale, og hannen vogter æggene. De fleste lever af smådyr, og mange bliver kun et par år gamle.

Kutlinger i Danmark

Sortkutling
Sortkutling (Gobius niger) i Isefjord. Navnet skyldes, at territoriale hanner kan blive næsten helt sorte i yngletiden.
Sortkutling
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

En række forskellige kutlinger forekommer i danske farvande, flere af dem kan optræde meget talrigt.

Sortkutlingen (Gobius niger) er med sine 18 cm den største naturligt forekommende kutling i Danmark. Den lever på ret lavt vand i alle vore indre farvande. Sortkutlingen kaldes også smørbutte.

Spidshalet kutling (Lesueurigobius friesi) kendes på den tilspidsede halefinne og de gulbrune pletter på krop og rygfinne. Den bliver højst 13 cm lang. Spidshalet kutling lever på 10-130 meters dybde og benytter ofte de samme huller som jomfruhummer.

Toplettet kutling (Gobiusculus flavescens) bliver 6 cm lang og lever i stimer i tangbæltet. Den kendes på den sorte plet ved haleroden.

Sandkutlingen (Pomatoschistus minutus) har en mørk plet bagest i forreste rygfinne. Den kan blive 11 cm og er meget almindelig på lavt vand. Her kan man i forsommeren se en vogtende han stikke hovedet frem fra en omvendt muslingeskal, hvorunder hunnen har anbragt æggene.

I brakvand er lerkutlingen (Pomatoschistus microps) meget almindelig. Den bliver 6-7 cm. Lerkutlingen ligner sandkutlingen, men har et mørkt område ved roden af brystfinnen.

Endvidere kan nævnes glaskutling (Aphia minuta) og krystalkutling (Crystallogobius linearis), der begge er næsten gennemsigtige og bliver 5-6 cm, samt spættet kutling (Pomatoschistus pictus), der kan kendes på de sorte pletter på rygfinnen.

Sortmundet kutling

Sortmundet kutling
Den invasive sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) kan bl.a. kendes på den mørke plet bagerst i forreste rygfinne.
Sortmundet kutling
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Den sortmundede kutling (Neogobius melanostomus) er en invasiv art, som er indslæbt mange steder og under spredning i danske farvande. Oprindeligt stammer den fra Marmarahavet, Sortehavet, Azovske Hav og Kaspiske Hav.

I Danmark dukkede den op i 2008 og er i dag meget almindelig i bl.a. Østersøen, Øresund, Storebælt og Det Sydfynske Øhav. Den kan også leve i ferskvand og er fundet i flere danske åer.

Sortmundet kutling er spraglet i gule, brune og grå farver med en mørk plet bagerst i den forreste rygfinne. Den bliver som regel 15-20 cm lang og kan pga. størrelsen lettest forveksles med sortkutling.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig