Leptolepider, (af gr. leptos 'fin, tynd', lepis 'skæl' og -id), uddød familie af meget primitive teleoster (egentlige benfisk); vidt udbredt over hele Jorden i Jura og Kridt (ca. 206-65 mio. år før nu). Leptolepiderne kunne af udseende minde lidt om nutidens ørreder, men deres anatomi var dog langt mere primitiv.