Nilaborre
To nilaborrer (Lates niloticus) fotograferet på Den Blå Planet.
Nilaborre
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Nilaborren er en meget stor afrikansk pigfinnefisk. Den tilhører familien Latidae, der står nær aborrefamilien. Med en længde på knap 2 m og en vægt på over 100 kg er den Afrikas største ferskvandsfisk.

Faktaboks

Også kendt som

Lates niloticus

Den findes i floder, fx Nilen, og søer i det centrale og vestlige Afrika. Desuden er den blevet udsat i flere store østafrikanske søer for at forbedre fiskeriudbyttet, men det har medført, at mange af de naturligt hjemmehørende ciklider nu er forsvundet.

Udnyttelse

Nilaborren er siden 1980'erne blevet markedsført som fileter i Europa, USA og New Zealand under navnet Victoriabars. Handelsnavnet henviser til, at fisken stammer fra Victoriasøen, hvor den blev udsat i 1962, hvad førte til en økologisk katastrofe og indbragte nilaborren en plads på listen over verdens 100 værste invasive arter.

Kødet udmærker sig ved at være hvidt, i store stykker uden ben og med neutral smag.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig