Prikfisk er en familie af fisk med 34 slægter og ca. 250 arter. Navnet henviser til de mange små, sorte lysorganer, der især er placeret på nederste del af kroppen.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Myctophidae
De lever i omkring 200-1200 m's dybde. Flertallet foretager døgnvandringer, således at de om natten svømmer nogle hundrede meter højere op for at følge med de planktonorganismer, de lever af. De største arter bliver op til 25 cm.
I Skagerrak forekommer arktisk prikfisk (Protomyctophum arcticum), isprikfisk (Benthosema glaciale), Krøyers prikfisk (Notoscopelus kroeyeri) og slankhalet prikfisk (Myctophum punctatum).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.