Stenbider (Cyclopterus lumpus) med nylagte æg.

.

Stenbideren er en 30-50 cm lang, noget klumpet fisk i ordenen af panserkindede fisk. Der er tydelig forskel på han og hun, især i gydeperioden. Hunnen, også kaldet kvabso, kulso eller maggeso, er mørkt grønlig; hannen, kaldet stenbider, er farvestrålende rødbrun.

Faktaboks

Også kendt som

Cyclopterus lumpus

Den ankommer tidligt på året til danske farvande, gyder på lavt vand og er basis for et stort fiskeri pga. hunnens rogn.

Stenbideren trækker om efteråret tilbage til de dybere dele af Nordsøen og op mod Island og Grønland. Den forekommer også langs den nordamerikanske østkyst.

Gastronomi

De to køn har forskellig kulinarisk anvendelse. Hunnen (kvabsoen) har betydning som leverandør af rogn, der anvendes til kaviar, mens kødet er for vandet til at kunne bruges til noget. Hannen kan varmrøges, når det meget tykke skind er fjernet. Det løse kød kan bruges i aspic sammen med sugeskiven og den teglstensrøde lever.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig