ålebrosme

Ålebrosmer i slægten Lycodes hører hjemme i ålekvabbefamilien (Zoarcidae). Der kendes ca. 64 arter, som næsten alle forekommer i koldt saltvand eller brakvand på den nordlige halvkugle. De er således den mest artsrige fiske-slægt i Arktis. Kun en enkelt art, atlantisk ålebrosme (L. terraenovae), har en udbredelse, der strækker sig fra Nordatlanten til Sydafrika.

Det er langstrakte fisk med meget små bugfinner, der sidder langt fremme under brystfinnerne. De lægger relative få, men store æg – op til ca. 1 cm i diameter. De fleste arter har skæl, men nogle få arktiske arter mangler dem helt eller delvist.

Ålebrosmer kan visse steder være meget almindelige og fanges ofte som bifangst i fx det grønlandske rejefiskeri. Nogle af de største arter går også på langliner sat efter fx hellefisk.

I de dybe dele af Norskehavet er arten småskællet ålebrosme (L. frigidus) en af de talrigeste arter, hvorfor havområdet blev døbt Lycodernes rige af Hector F.E. Jungersen (1854-1917), som var den ledende zoolog på Ingolf-ekspeditionen 1895-1896.

Den eneste ålebrosme i danske farvande er almindelig ålebrosme (L. gracilis). Den forekommer i Nordøstatlanten fra Svalbard og Østgrønland til Skagerrak, hvor den findes på 50-540 meters dybde. Almindelig ålebrosme lever af bunddyr og kan blive op til 43 cm lang; oftest dog under 30 cm.