Pilrokke, Dasyatis pastinaca, pigrokke, art af rokke, som lever fra Nordsøen til Sydafrika og i Middelhavet. Den kendes på den op til 35 cm lange, savtakkede benpig oven på halen. Ved basis af piggen findes en giftkirtel. Som andre rokker lever den af bunddyr. Den kan blive op til 2 m. Pilrokkefamilien (Dasyatidae) omfatter ca. 70 arter.