rokker

Æg fra rokker (Raja sp.) skyllet op på strand.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Rokker. Sømrokke.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Rokker. Blandt rokkerne 1 ses forrest en pilrokke fra undersiden med to rækker gælleåbninger, to næsebor og mund. Derunder kæbe 2 og nærbillede af tænder 3 af savrokke, Pristis perotteti, samt opskyllet ægkapsel 4 af rokke.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Rokker er en fiskeorden, som udgør en af de tre hovedgrupper af bruskfisk. Rokker nedstammer fra hajer og kendes fra Jura (ca. 150 mio. år før nu). De ca. 460 arter opdeles i 12 familier, der bl.a. har følgende fælleskarakterer: De meget store brystfinner er sammenvokset med hovedet og danner en stor, flad kropsskive, gælleåbningerne er anbragt på undersiden, og øjne og sprøjtehuller på oversiden af kroppen, gatfinne mangler, og tænderne danner en brolægning af flade knusetænder. De mindste arter bliver ca. 25 cm, og de største 6,5 m (djævlerokker og savrokker).

Faktaboks

Etymologi
Ordet rokke kommer af mellemnedertysk roche, af germansk *rohhan, beslægtet med dansk ru.
Også kendt som

Rajiformes

Levevis

Rokker findes i alle have, og i troperne er der arter, der udelukkende lever i ferskvand. Som kropsformen antyder, lever de fleste rokker på bunden, og de er derfor nødt til at indtage åndingsvand gennem sprøjtehullerne. De få arter i de frie vandmasser tager åndingsvandet ind gennem munden. Føden består især af bunddyr, fx muslinger og pighuder, som de let kan knuse.

Ligesom hos hajerne overføres sæden til hunnen gennem nogle forlængelser af hannens bugfinner. Nogle arter er ungefødende. Hos de æglæggende arter er de befrugtede æg anbragt i en firkantet kapsel med et horn i hvert hjørne. Ægkapslerne er forskelligt udformet hos de enkelte arter. Da klækningstiden og også drægtighedsperioden er meget lang, og antallet af æg/unger er lille, er rokker sårbare over for overfiskning.

Arter

Fra danske farvande kendes ca. ti arter. Følgende arter omtales i særskilte artikler: djævlerokker, elrokker, guitarfisk (hajrokker), hvidrokke, pilrokke, savrokke, skade, sømrokke, tærbe og ørnerokke.

Gastronomi

Af kulinarisk betydning i Europa er kun finnerne (»vingerne«) af enkelte medlemmer af rajidae, familien af ægte rokker. Kødet er blødt, men trækker sig sammen og bliver mere fast ved tilberedning. Rokkevinger egner sig især til stegning.

I USA og Canada anvendes rokker traditionelt til fiskemel.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Bruskfisk

Peter Møller
Københavns Universitet