Almindeligt sølvkræ (Lepisma saccharina). Sølvkræene tilhører familien Lepismatidae, som kendes fra mere 100 millioner år gamle fossiler.

.

Almindeligt sølvkræ er et sølvglinsende, vingeløst urinsekt i ordenen Zygentoma. Det bliver ca. 10 mm langt. Gennem sit 4-5 år lange liv skifter det løbende ham. Sølvkræet er meget lyssky og tilbringer derfor mange af de lyse dagtimer i revner og sprækker for at komme frem om natten for at søge efter føde.

Faktaboks

Også kendt som

Lepisma saccharina, sølvfisk

Levested og levevis

Det findes ofte på badeværelser og i køkkener, da det trives i fugtige og varme miljøer. Faktisk kan sølvkræ ikke formere sig, hvis der ikke er varmt og fugtigt nok, og bliver der helt tørt og køligt, dør de.

Ungerne ligner de vokse sølvkræ og adskiller sig rent udseendemæssigt kun ved at være mindre. Ungerne har en længde på ca. 10 mm og bliver kønsmodne i løbet af 6-12 måneder afhængigt af klimaet, de lever i.

Skadedyr

Sølvkræ
Skægget sølvkræ (Ctenolepisma longicaudata) kendes let på sin størrelse, kraftigere behåring og længere håletråde.
Sølvkræ
Af /Ritzau Scanpix.

Det almindelige sølvkræ opfattes undertiden som et skadedyr, da det bl.a. lever af sukker og stivelse, fx i tapetklister, sæberester eller fugtigt papir. Det kan bekæmpes ved at holde området, hvor de lever, tørt og køligt ved at sørge for god udluftning. Derudover kan man købe specielle lokkedåser indeholdende gift.

Skægget sølvkræ

Skægget sølvkræ (Ctenolepisma longicaudata), også kaldet skægkræ, blev fundet i Danmark i 2006. I dag findes det i hele landet. Med en længde på 10-18 mm bliver skægget sølvkræ tydeligt større end almindeligt sølvkræ. Derudover kan det kendes på sine længere haletråde og et tydeligt ”skæg” foran på hovedet og ved antennerne. I levevis ligner det almindeligt sølvkræ, men tåler tørrere omgivelser. Det betragtes ofte som et værre skadedyr.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig