Sydlig skovørentvist (Chelidurella acanthopygia) er en typisk ørentvist og meget almindelig på buske og træer. Den minder meget om den velkendte almindelig ørentvist, blot har den en kortere og mere afrundet bagkrop, og dækvingerne er korte; flyvevinger mangler helt. Hos begge arter har hannerne en lang, buet tang, mens hunnen har en kort, lige tang.

.

Ørentvisterne er en lille insektorden med knap 2.000 beskrevne arter. De fleste arter findes i troperne eller subtroperne; den danske fauna rummer blot fem arter, men yderligere et par arter indslæbes nu og da.

Faktaboks

Etymologi
Navnet kommeraf ældre nydansk øretvist, 2. led tvist i betydningen 'kløftet gren eller hale, kvist', der senere er tolket som 'tohalet' i fx bornholmsk tvestjært; navnet sigter til ældre forestillinger om, at dyret kravlede ind i menneskers ører.
Også kendt som

Dermaptera

De er overvejende brunlige, noget affladede insekter med en slank og meget bevægelig bagkrop, der ender i en tang. Denne bruges især til forsvar, men hos nogle rovlevende arter også til byttefangst; den kan ligeledes anvendes under parringen, samt når flyvevingerne skal pakkes ud eller foldes sammen hos vingede arter (nogle er uvingede). Forvingerne er stærkt forkortede, læderagtige dækvinger, mens bagvingerne er halvcirkelformede, hindeagtige flyvevinger, der i hvile ligger kompliceret sammenfoldet under dækvingerne. Arternes brug af flyveevnen er meget forskellig, men de fleste flyver sjældent.

Ørentviste er hemimetabole, dvs. at de har ufuldstændig forvandling; i det ydre ligner ungdomsstadierne (nymferne) de voksne, men er mindre, og vinger og tang er ikke fuldt udviklede. Egentlig yngelpleje er beskrevet hos flere arter, bl.a. hos den hjemlige almindelig ørentvist (Forficula auricularia). Hunnen graver en jordhule, hvor æggene lægges. Hun vender og slikker jævnligt æggene og holder dem derved fri for svampeangreb. De spæde nymfer vogtes og fodres den første tid. Ørentviste er fortrinsvis nataktive og tilbringer dagen på snævre, mørke gemmesteder.

Deres munddele er bidende og fremadrettede, og de fleste arter er altædende og fortærer levende og dødt plante- og dyremateriale; visse arter er rovdyr. De kan optræde som skadedyr i fx klematis, georginer og salat, hvor de æder af bladene og efterlader ekskrementer inde i hovederne. På æbletræer kan de optræde som nyttedyr ved at æde insektæg og bladlus.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig