Den voksne guldsmed har en langstrakt krop og to par store, slanke vinger, der oftest er gennemsigtige og altid forsynet med et veludviklet ribbenet. Hovedet er bredt med korte følehorn, store øjne og bidende munddele. Brystet er kraftigt med skråtstillede brystled og fremadvendte, tornede ben. Bagkroppen er lang og oftest slank, hos hannen med sekundære kønsorganer på undersiden af andet og tredje bagkropsled.
Guldsmedelarven ligner den voksne guldsmed bortset fra, at den ikke har vinger. Munddelene er stærkt modificerede, idet den leddelte underlæbe er forlænget og forsynet med et par gribekroge. Dette apparat, masken, kan skydes ud med stor fart og gribe om byttet, som er andre vandlevende smådyr.
Man inddeler guldsmedene i tre underordner. Hos vandnymferne (Zygoptera) er for- og bagvinger ens og slanke ved basis. I hvile holdes vingerne samlet over bagkroppen. Larven har tre lange gælleblade yderst på bagkroppen. De ægte guldsmede (Anisoptera) har bredere bagvinger, og begge vingepar holdes i hvile vandret eller lidt fremstrakt. Larvens bagkropsspids er forsynet med tre torne, men mangler ydre gæller. Den tredje underorden (Anisozygoptera) omfatter meget få nulevende, men mange fossile arter. De ligner ægte guldsmede, men har vandnymfelignende vinger.
I perioden Karbon for ca. 300 millioner år siden fandtes der guldsmedelignende insekter tilhørende den nu uddøde orden Protodonata. Denne gruppe omfattede de største insekter med et vingefang på op til 70 cm. Egentlige guldsmede (Odonata) optræder først i Trias for ca. 200 millioner år siden. I perioden Tertiær fandtes talrige arter, der lignede nulevende guldsmede (fossiler er blandt andet kendt fra det nordjyske moler).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.