Fugleedderkopper

Chromatopelma cyaneopubescens er en stor lodden fugleedderkop (familien Theraphosidae) fra Venezuela.

Fugleedderkopper
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Fugleedderkopper er en underorden af edderkopper, som kan kendes på deres uleddede bagkrop, to par boglunger, tre par spindevorter og parallelt stillede giftkløer. Der kendes ca. 3.300 arter, heraf én i Danmark.

Faktaboks

Også kendt som

Mygalomorphae

Størrelse

Bedst kendt er de store, lodne fugleedderkopper i familien Theraphosidae, som især er udbredt i troperne og kan nå ganske imponerende størrelser. Størst bliver Theraphosa blondi fra det nordlige Sydamerika. Den kan nå en kropslængde på op til 13 cm og et benspænd på 30 cm, hvilket gør den til verdens største edderkop.

De fleste andre fugleedderkopper bliver betydeligt mindre; fx bliver de nordamerikanske fugleedderkopper i slægten Microhexura blot få millimeter lange.

Udbredelse og levevis

Fugleedderkopper
En gennemskåret gang af faldlemsedderkoppen Bothriocyrtum californicum. Bemærk faldlemmen øverst samt silken, som gangen er foret med.
Fugleedderkopper
Af /Photo Researchers/Ritzau Scanpix.

Fugleedderkopperne er udbredt på alle kontinenter, bortset fra Antarktis. De når den største mangfoldighed i troperne og subtroperne og kun få arter når de tempererede egne. Der findes adskillige arter i Sydeuropa, men i Mellem- og Nordeuropa er fugleedderkopperne kun repræsenteret af tapetserfugleedderkopperne (familien Atypidae).

De fleste er natdyr, der lever i jordhuler eller sprækker i træer. En del arter er såkaldte faldlemsedderkopper, som graver dybe gange, der lukkes af en bevægelig faldlem. Eksempelvis er langt de fleste af de sydeuropæiske fugleedderkopper faldlemsedderkopper.

Føden består hovedsagelig af forskellige små leddyr som insekter, bænkebidere, tusindben, edderkopper m.v. De største fugleedderkopper er også i stand til at nedlægge mindre hvirveldyr som firben og små fugle. Enkelte arter er fødespecialister, fx lever den cubanske fugleedderkop Phormictopus cochleasvorax næsten udelukkende af skalbærende snegle.

Fugleedderkoppers giftighed og forsvar

Alle fugleedderkopper er giftige, men langt de fleste er ganske uskadelige for mennesker. To familier har dog medlemmer, hvis gift er så stærk, at de kan være farlige for mennesker: Actinopodidae fra Sydamerika og Australien og Atracidae fra Australien. Fra sidstnævnte familie stammer bl.a. Atrax robustus, Hadronyche cerberea og H. formidabilis, der alle tre har et potentielt dødeligt bid. Bid fra disse arter kan dog behandles med modgift.

De fleste lodne fugleedderkopper (familien Theraphosidae) fra den nye verden har løse hår på bagkroppen, der kan skrabes af som forsvar. Hårene har torne og modhagere, så de sætter sig på huden, i øjnene og i luftvejene på eventuelle rovdyr. Hos mennesker kan de give udslæt på huden og luftvejsgener.

Den danske fugleedderkop

Fugleedderkopper
Nordlig fugleedderkop (Atypus affinis) taget ud af sit spind. I Danmark er den især kendt fra Midtjylland, men findes også hist og her på Sjælland og Øerne.
Fugleedderkopper
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

I Danmark er fugleedderkopperne kun repræsenteret af en enkelt art: nordlig fugleedderkop (Atypus affinis), som hører til tapetserfugleedderkopperne (familien Atypidae).

Det er en varmekrævende art, som findes på soleksponerede skråninger, ofte langs kysten. Her spinder den et pølseformet, velcamoufleret spind, hvor kun den øverste del når op over jorden. Hunnerne kan opnå en kropslængde på 15-18 mm; hannerne bliver en smule mindre. Da de bliver i spindet næsten hele livet, ses de meget sjældent. I sensommeren og først på efteråret kan man dog opleve de kønsmodne hanner, når de forlader spindet for at gå på jagt efter parringsvillige hunner.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig