Portræt af en emu. Fjerene er brunlige, men hvide ved roden. Deres stråler griber ikke ind i hinanden, og fjerbeklædningen er derfor luftig og hårlignende; på hoved og hals er den ofte sparsom, og huden har et blåligt skær. Vingerne er ganske små og skjult mellem fjerene. Med sine kraftige ben kan emuen tage løbeskridt på over 2,5 m.

.

Emuen er en australsk strudsfugl. Den tilhører familien Casuariidae og ordenen Casuariiformes, som den deler med kasuarerne. Den er verdens næststørste nulevende strudsfugl med en højde på op til 190 cm og en vægt på 45 kg; hunnerne er lidt større end hannerne.

Faktaboks

Etymologi
via engelsk vist fra portugisisk ema, oprindelig 'trane'.
Også kendt som

Dromaius novaehollandiae

Føden består af plantemateriale af forskellig art samt i nogen udstrækning insekter. I yngletiden lægger hunnen i løbet af en måneds tid et kuld på 5-15 æg, men rugning og føring af de redeflyende unger er overladt til hannen.

Mens flere øformer blev udryddet kort efter europæernes ankomst, har emuerne på fastlandet snarere nydt godt af koloniseringen, bl.a. pga. etablering af vandreservoirer i områder, hvor fuglene ikke tidligere kunne finde vand.

Emuer kan i større tal gøre stor skade på afgrøder, og et omfattende system af emusikre hegn er etableret for at regulere fuglenes vandringer. Direkte bekæmpelse har også været forsøgt, men oftest uden større held. Berømt er "emukrigen" i 1932, hvor militære styrker blev sat ind mod 20.000 emuer i Vestaustralien. Emuerne splittedes dog hurtigt op i grupper og spredtes, så aktionen løb ud i sandet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig