havfugle

Havfugle er fugle, som lever på havet, og som, når der ses bort fra yngleaktiviteter, er mere eller mindre uafhængige af land. Man kan groft skelne mellem oceaniske (pelagiske) havfugle, der færdes over det åbne hav fjernt fra kysterne, og neritiske havfugle, der er knyttet til det i reglen mere næringsrige vand over kontinentalsoklen. Derfra er der en jævn overgang til de kystlevende fugle, der sjældent fjerner sig mere end 10-20 km fra kysten og eventuelt regelmæssigt hviler på land.

Udbredelsen af oceaniske havfuglearter bestemmes primært af fordelingen af forskellige vandmasser i havene; udbredelsen af neritiske arter bestemmes i højere grad af landjordens geografi, mens åbent hav virker som spredningsbarriere. Havfuglene omfatter pingviner, stormfugle, tropikfugle, suler, fregatfugle, svømmesnepper, kjover og alkefugle samt en del måger og terner.

Lommer, ænder, skarver, pelikaner, slangehalsfugle, saksnæb og de fleste måger og terner er mere kystbundne og/eller knyttet til ferskvand. Der er dog ikke nogen skarp afgrænsning mellem havfugle og kystfugle.

I deres ynglebiologi og livshistorie deler havfuglene en række tilpasninger til føderesurser, der er sparsomt eller pletvis fordelt over uhyre områder med deraf følgende lange fourageringstogter og transportveje tilbage til redepladsen. Som regel er kuldet lille, oftest blot et enkelt æg, mens fuglene til gengæld lever længe og som regel først begynder at yngle i en alder af adskillige år. Næsten alle havfugle yngler i kolonier, i overensstemmelse med, at hævdelse af fødeterritorier under disse betingelser er meningsløst, og at sikre ynglepladser (isolerede øer, stejle klippesider m.m.) ofte er en mangelvare. Enkelte arter (fx blandt kjover og svømmesnepper) yngler spredt i indlandet og optræder kun som havfugle udenfor yngletiden.

Havfugle har også mange anatomiske og fysiologiske tilpasninger til livet i og på havet, blandt andet veludviklede saltkirtler så de ikke behøver at drikke ferskvand, og en meget tæt fjerdragt som kan opretholde et isolerende luftlag selv ved højt tryk under dykning.