Knopsvane.

.

Knopsvanen er en almindelig dansk ynglefugl, som siden 1984 har været regnet for at være landets nationalfugl (afløste sanglærken). Den måler 145-160 cm og er Danmarks tungeste fugl (op til 16 kg).

Faktaboks

Også kendt som

Cygnus olor

Det nordeuropæiske udbredelsesområde strækker sig fra Irland til Estland, mens andre bestande findes ved Sortehavet og i dele af Asien. Knopsvanen er også indført flere andre steder i Verden.

Knopsvanen i Danmark

I Danmark yngler knopsvanen overalt, hvor der er lavt vand med mange bundplanter, som udgør hovedføden. Ikke desto mindre var knopsvanen tæt på at blive udryddet i Danmark (blot 3-4 overlevende par), da den blev jagtfredet i 1926. Efter fredningen voksede bestanden kraftigt, indtil den sidst i 1970'erne nåede ca. 4000 par. I 2019 var den ynglende bestand på ca. 4500 par.

De lavvandede danske farvande udgør et overordentlig vigtigt fælde- og overvintringsområde for den nordeuropæiske bestand. Fældebestanden var i 2018 næsten 70.000 fugle, mens vinterbestanden er faldet noget, da mange knopsvaner nu overvintrer længere østpå på grund af de milde vintre. I 2016 var der således knap 47.000 overvintrende knopsvaner.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig