Kramsfugle, fællesbetegnelse for småfugle (især drosler) fanget til spisebrug. Fangst af småfugle var tidligere almindelig i store dele af Europa, men er i dag stort set indskrænket til visse Middelhavslande. I Danmark blev fangst med snarer (doner) forbudt i 1894.