Kråseflint, kråsesten, slugte småsten, der hos visse fugle er med til at findele føden under fordøjelsen. Maven hos fugle er todelt; den består dels af kirtelmaven, dels af muskelmaven (kråsen). Fugle, der lever af fiberholdige plantedele, har en særlig kraftig og tykvægget kråse. Ved rytmiske sammentrækningen af kråsen males føden mellem småsten og andre hårde genstande, som fuglene har slugt.

Fuglene sluger sten af en passende størrelse. Bl.a. duer og fasaner har brug for kråseflint.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig