Om sommeren består føden primært insekter og andre smådyr; om vinteren lever mange arter fortrinsvis af frø og anden plantekost. Når føden er rigelig, gemmer de nordlige arter gerne føde i barkrevner og blandt lav og mos på grene. Gemmestederne huskes åbenbart kun i få dage, men adfærden kommer alligevel fuglene til gode, når de senere tilfældigt finder sådanne depoter under almindelig fødesøgning. Mange mejser er almindelige havefugle og lader sig villigt fodre med nødder, solsikkefrø og havregryn m.m. samt margarine, talg og andet fedt.
Om vinteren færdes flere af arterne i blandede flokke, men i yngletiden opretholder parrene territorier. Reden bygges altid i et hul, som regel i et træ, men undertiden i skovbunden (fx et musehul); den består af mos o.l. med en foring af hår og fjer. Flere arter yngler gerne i redekasser og hører bl.a. derfor til de bedst undersøgte af alle småfugle. Kuldet kan være meget stort i nordlige egne, hos blåmejsen op til 15 æg eller endnu flere, mens tropiske arter typisk lægger 3-4 æg. Hunnen er alene om at ruge, men ungerne fodres af begge mager, både i den 16-22 dage lange redetid og i de første uger efter udflyvningen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.