Mejserne udviser en ganske stor variation. Øverste række fra venstre: Sodmejse (Parus niger) fra det sydlige Afrika samt fire underarter af musvitten (P. major), nemlig 1. major (Europa, Sibirien), 2. intermedius (Iran), 3. minor (Kina) og 4. ambiguus (Malaysia). Nederste række fra venstre: Broget mejse (Sittiparus varius, Japan), topmejse (Lophophanes cristatus, Europa) og sultanmejse (Melanochlora sultanea, Sydøstsien). Sidstnævnte er den største af alle mejser.

.

Mejserne er en familie af små spurvefugle. Navnet mejse bruges dog også om visse andre fugle som halemejser, pungmejser, skægmejse og spætmejser. De egentlige mejser af familien Paridae er livlige, oftest 11-14 cm lange, skovfugle. Farvetegningen veksler mellem grønt, brunt og gråt med lysere underside og ofte med kontrasterende sorte og hvide partier i hovedregionen. De omfatter 13 slægter med til sammen 63 arter, som er udbredt i Nordamerika og Europa samt i store dele af Asien og Afrika.

Faktaboks

Også kendt som

Paridae

Levevis

Topmejse
Topmejsen (Lophophanes cristatus) er knyttet til nåleskov. I Danmark findes den kun øst for Storebælt.
Topmejse
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Om sommeren består føden primært insekter og andre smådyr; om vinteren lever mange arter fortrinsvis af frø og anden plantekost. Når føden er rigelig, gemmer de nordlige arter gerne føde i barkrevner og blandt lav og mos på grene. Gemmestederne huskes åbenbart kun i få dage, men adfærden kommer alligevel fuglene til gode, når de senere tilfældigt finder sådanne depoter under almindelig fødesøgning. Mange mejser er almindelige havefugle og lader sig villigt fodre med nødder, solsikkefrø og havregryn m.m. samt margarine, talg og andet fedt.

Om vinteren færdes flere af arterne i blandede flokke, men i yngletiden opretholder parrene territorier. Reden bygges altid i et hul, som regel i et træ, men undertiden i skovbunden (fx et musehul); den består af mos o.l. med en foring af hår og fjer. Flere arter yngler gerne i redekasser og hører bl.a. derfor til de bedst undersøgte af alle småfugle. Kuldet kan være meget stort i nordlige egne, hos blåmejsen op til 15 æg eller endnu flere, mens tropiske arter typisk lægger 3-4 æg. Hunnen er alene om at ruge, men ungerne fodres af begge mager, både i den 16-22 dage lange redetid og i de første uger efter udflyvningen.

Mejser i Danmark

I Danmark er musvit, blåmejse, sortmejse og sumpmejse almindelige ynglefugle i det meste af landet, mens topmejsen mangler øst for Storebælt. Fyrremejsen yngler ret almindeligt i Skåne og Slesvig-Holsten lige øst og syd for Danmark og er i løbet af 1980'erne indvandret til Sønderjylland, hvor den dog stadig er fåtallig. Azurmejse (Cyanistes cyanus) er truffet en enkelt gang i 1964 som en tilfældig gæst fra Rusland.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig