natravne

Natravne bliver normalt 16-41 cm lange, om end nogle få arter med stærkt forlængede halefjer kan blive helt op til 78 cm. Fjerdragten er blød med fint vatrede brune og grå camouflagefarver. Vingerne er lange og smalle, og flugten let og ubesværet. Hovedet er fladt med store øjne og et kort næb, men et meget bredt gab, og veludviklede næbbørster (undtagen hos nathøgene). Midtertåens klo har en kamformet inderkant, som bruges til rensning af næb og næbbørster.

Føden består af flyvende insekter, der tages i skumringen eller om natten. Om dagen sidder fuglen ubevægelig på jorden eller på en gren. I yngletiden har hannen en karakteristisk sang og opfører desuden et flyvespil, evt. med vingeklap. Hunnen lægger 1-2 æg direkte på jorden, og begge køn ruger og fodrer ungerne.

I Danmark er natravnen (Caprimulgus europaeus) en fåtallig ynglefugl (ca. 500-800 par) i åbne nåletræsplantager, især i Vest- og Nordjylland.

Nær vingespidserne og på halen har hannen nogle kraftige hvide pletter, som tydeligt ses i selv svagt lys, og som spiller en rolle under flyvespillet. Sangen er en ejendommelig snurrende lyd, der kan vare ved i flere minutter uden afbrydelse. Ofte opfostres to overlappende kuld, idet hannen helt overtager det første et par uger efter klækningen, mens hunnen alene tager sig af det andet. Overvintringen sker i Øst- og Sydafrika.

Ørkennatravn (C. aegyptius) er truffet en enkelt gang i Danmark som en som tilfældig gæst fra Asien.

• natravnfugle