Sortterner
Et par sortterner (Chlidonias niger) på deres rede i en mose i Canada.
Af .
Licens: CC BY 2.0

Sortternen er en lille, mørk terne (22-24 cm), udbredt ved ferskvand mellem ca. 45° og 60° nordlig bredde i Europa og Vestasien og desuden i Nordamerika. I Vesteuropa er den pletvist udbredt og gik stærkt tilbage gennem 1900-tallet. Det gælder også i Danmark, hvor ynglebestanden er på ca. 65 par (2019), de fleste i Vejlerne i Nordjylland.

Faktaboks

Også kendt som

Chlidonias niger

Sortternen yngler ved klarvandede, planterige søer med rigelig forekomst af insekter, og tilbagegangen skyldes formentlig især afvanding og forurening. De europæiske sortterner overvintrer langs Vestafrikas kyster.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig