Lysbugede og mørkbugede husmus krydser (bastarderer) i en hybridzone, som går fra Vejle til egnen omkring Skjern og Tarm. En tilsvarende hybridzone strækker sig sydpå gennem Europa med den lyse race mod øst og den mørke mod vest. Husmusen er knyttet til mennesket, og der har været fremsat den teori, at de to former er udviklet i agerbrugskulturer i hhv. Central- eller Østeuropa (lys) og Sydvesteuropa, evt. Nordafrika (mørk). Da disse kulturer bredte sig nordpå for måske 6.000 år siden, skulle de to former af husmus så være fulgt med.

.

Husmusen er den mus, der er mest knyttet til menneskets boliger; om sommeren forekommer den også udendørs. Der er to former: en lys, som er udbredt i det meste af landet, og en mørkere i det sydlige Jylland. Begge er grålige med store ører og en lang skælklædt hale.

Faktaboks

Også kendt som

Mus musculus

Den har stor formeringsevne med 5-6 kuld om året. Den er nærmest altædende og har et meget lille vandbehov. Tidligere anrettede den store skader på forråd; nu sætter den sig især spor ved at gnave i emballage, ledninger, vægge og møbler og forurene fødevarer med urin og ekskrementer. Den er stamform til de hvide laboratoriemus.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig