Æsler (Equus africanus).

.

Æsler. Æsel med Kongernes Dal, Egypten, som baggrund.

.

Æsler, tre arter i hestefamilien (Equidae): afrikansk vildæsel (Equus africanus (tidl. asinus)) og to asiatiske vildæsler (E. hemionus og kiang, E. kiang). De inddeles i underarter, hvoraf skal nævnes kulan (E. h. kulan), onager (E. h. onager) og somali-vildæsel (E. a. somalicus), der alle er stærkt truet i naturen.

Faktaboks

Etymologi
Ordet æsel kommer via middelnedertysk esel fra latin asellus, dim.afledn. af asinus, samme ord som dansk asen.

Æsler er små, hestelignende dyr med et stort hoved, lange ører, en opretstående man ("manke") og en regulær hale med en hårdusk i enden. Æselhove er smallere end hestehove, hvilket af nogle zoologer tolkes som en tilpasning til sikkert fodfæste frem for hastighed. Farven varierer fra grå til rødbrun med en sort rygstribe og mere eller mindre udprægede tværstriber over skuldrene og på benene. Æsler måler 200-250 cm i længden, 100-142 cm i skulderhøjde og vejer 200-400 kg. Vildæslerne var tidligere vidt udbredt i Afrika og Asien, men findes nu kun i begrænsede områder i Etiopien (afrikansk vildæsel), Iran, Kasakhstan, Indien, Pakistan og Mongoliet (asiatiske vildæsler). Den domesticerede form, tamæslet, er udbredt som brugsdyr i størstedelen af den tropiske og subtropiske verden.

Både de afrikanske og asiatiske vildæsler er nøjsomme og lever i tørre ørken- og steppeområder eller på højsletter i op til 5000 m højde (kiang). De æder græs, urter og småbuske og kan klare sig uden vand i adskillige dage. Vildæsler er sociale og færdes i flokke på op til et halvt hundrede individer. I yngletiden er hingstene territoriale og parrer sig med de hopper, der kommer ind i territoriet. Hopperne forsvares mod andre hingste, så længe de befinder sig i territoriet. Hoppen er drægtig i 12 måneder og føder et enkelt føl, sjældent tvillinger.

Krydsninger mellem æsler og heste kaldes muldyr, når hingsten er et æsel og hoppen en hest. Omvendt kaldes afkommet et mulæsel, når hingsten er en hest og hoppen et æsel. Begge krydsninger er normalt sterile, men frugtbare individer forekommer.

Tamæsler har været benyttet som træk- og lastdyr og i mindre omfang som ridedyr i store dele af verden, siden de første æsler blev domesticeret i Nordafrika for ca. 6000 år siden. Det samme gælder for muldyr, der har været avlet i ca. 3000 år.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig