Kronhjorte er navnet på to arter af hjorte, kronhjort (Cervus elaphus) og wapiti (C. canadensis), der lever i Europa, Asien og Nordamerika. Russiske forskere har fremsat den teori, at maralen, der lever i Kaukasusområdet, er den oprindelige form, som de andre har udviklet sig fra. Den nordamerikanske art, wapitien, er med en vægt på op til 450 kg væsentlig større end den europæiske kronhjort.
kronhjorte
Kronhjorte. I kronvildtets brunsttid samler de stærkeste hjorte så mange hinder som muligt. Hjorten, der betegnes pladshjort, må til stadighed kæmpe med andre hjorte, bihjorte, for at holde dem fra hinderne. Da han næsten ikke tager føde til sig og må bruge mange kræfter på kampe og parringer, kan han kun holde rudlen en vis tid, før han bliver fortrængt af den stærkeste af konkurrenterne.
Kronhjort (Cervus elaphus).
Kronhjorte. Wapiti (Cervus canadensis).
Udseende og størrelse
Kronhjorten (krondyr, kronvildt) er Danmarks største vildtlevende pattedyr. Den har navn efter den udvoksede hjorts gevir, hvor de øverste sprosser danner en krone. Hundyret, hinden, når en vægt på ca. 90 kg, mens hannen, hjorten, gennemsnitlig vejer 150 kg; store hjorte kan veje helt op til 230 kg. Skulderhøjden er 120-140 cm. Farven er i sommerdragten rødbrun, i vinterdragten grå; desuden findes hvide krondyr.
Kronhjortens gevir
Geviret, der vokser frem i løbet af sommeren, er færdigdannet i september og bæres frem til næste forår, hvor stængerne kastes. Hos unge etårige hjorte er geviret altid to ugrenede spidser. Som toårig vil hjorten være seks- eller otteender. Hjorten har sit stærkeste gevir i alderen 8-12 år. Krondyr i Jægersborg Dyrehave har gennemgående større gevirer, op til 22-endere, end fritlevende jyske krondyr, der sjældent bliver over 14-endere.
Kronhjorte i Danmark
Kronhjorten er naturligt indvandret til Danmark for ca. 10.000 år siden. Den var oprindelig udbredt over hele landet, men blev i løbet af 1800-tallet udryddet i de fleste landsdele. Kun enkelte steder i Jylland overlevede mindre bestande, der siden har bredt sig; for eksempel findes en bestand i Klosterhede Plantage. Den samlede bestand er omkring 5000 dyr. Jagt er den vigtigste bestandsregulerende faktor. Der nedlægges årlig knap 2000 krondyr, svarende til ca. 1/4 af efterårsbestanden.
Krondyret lever i flokke, rudler, der anføres af en gammel hind. Brunsttiden indtræffer omkring oktober, hvor man kan høre hjortene brøle. I juni føder hinden en kalv.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.