Sibirian husky bruges gerne som slædehund.

.

Sibirian husky.

.

Siberian husky, spidshund, der stammer fra det nordøstlige Sibirien. Skulderhøjden er for hanner 53-60 cm, for tæver 51-56 cm; halen bæres i bevægelse i en let bue over ryggen, i hvile hænger den ned. Pelsen har glatte dækhår og en tæt underuld; farven kan variere fra sort til helt hvid.

Faktaboks

Etymologi
2. ord i sibirian husky er engelsk og betyder 'polarhund', muligvis omdannelse af eskimo.

Siberian husky blev oprindelig brugt især som trækdyr, men også som jagt-, vagt- og hyrdehund, bl.a. udviklet hos nomadestammen tjuktjerne. Senere er racen blevet brugt til polarekspeditioner, som rednings- og førerhund og til slædehundesport. Se også spidshunde og hunde.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig