Pungulv
Den sidste, overlevende pungulv (Thylacinus cynocephalus) i Beaumaris Zoo i Hobart, Tasmanien, fotograferet kort før sin død i 1936.
Af /Libraries Tasmania.

Pungulven er et stort, nu uddødt pungrovdyr, som formentlig har været udbredt fra Ny Guinea i nord, over store dele af det australske fastland, til Tasmanien i syd. Den tilhører sin egen familie, Thylacinidae.

Faktaboks

Også kendt som

Thylacinus cynocephalus, tasmansk pungulv

Den var på størrelse med en stor hund, pelsen var brunlig med op til 20 mørke tværstriber langs ryggen. Som hos mange andre pungdyr var halen tyk og muskuløs.

Pungulven levede udelukkende af friskdræbt bytte og blev derfor en trussel mod europæernes fåreavl, hvilket førte til en intens forfølgelse. Det sidste vildtlevende eksemplar blev nedlagt på Tasmanien i 1930, og det allersidste overlevende individ døde i en zoologisk have i 1936.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig