flodkrebs

Flodkrebsen er en mellemstor krebs i familien Astacidae i hummergruppen. Den har næsten ens klosakse, korte følehorn og blåsort farve; den beror på en blanding af blåt og rødt pigment, hvoraf det blå nedbrydes ved kogning. Hunnen kan blive 12 cm, hannen 16 cm, og alderen op til 20 år; større individer er meget sjældne.

Den er udbredt fra det sydlige Skandinavien og Finland til Italien, men findes ikke på Den Iberiske Halvø. Her lever den i søer, damme og mindre vandløb, hvor den søger skjul i gange under brinker eller mellem trærødder og sten. Den kommer frem om natten og er et altædende rovdyr; den indtager ikke føde om vinteren. Selv efterstræbes den af ål, ferskvandskvabbe, aborre og odder.

Sidst på året lægger hunnen ca. 200 store æg, som hun bærer klæbet fast til halefødderne. De 8 mm lange larver ligner de voksne, men har et opsvulmet skjold pga. en stor, blommeholdig tarmkirtel. Larverne bliver på hunnen de første 1-2 uger.

Den fiskes om natten med madding af fisk i bure eller på flade, ophængte net (brikker). Efter den hærgende og smitsomme krebsepest, der skyldes en skimmelsvamp, indførtes i 1890 den amerikanske signalkrebs (Pacifastacus leniusculus) til Tyskland; den vokser noget hurtigere og er immun, men kan overføre krebsepest til flodkrebs. Udsætning af signalkrebs i Danmark er omfattet af et omdiskuteret forbud. Den mest solgte krebs er den østeuropæiske galizisk krebs (Astacus leptodactylus), som har lange følehorn. Den indføres fra Tyrkiet i kogt stand for at undgå udsætning.