Hummergruppen er en underorden af krybende, tibenede krebsdyr med en cylindrisk, stærkt pansret krop og klosakse på de tre første af de fem par kropben. Hos hunnen bæres æggene af de fem par halefødder, hos hannen findes kun de to forreste par, der er stiletformede parringsorganer.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Astacidea
Der kendes mere end 780 arter, som kan opdeles i krebs og hummere. Til hummerne hører bl.a. hummer (Homarus gammarus) og jomfruhummer (Nephrops norvegicus), som begge findes i danske farvande. Krebsene er i Danmark repræsenteret af flodkrebsen (Astacus astacus) samt et par invasive arter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.