flyveøgler

Flyveøgler er en orden af uddøde, vingede øgler tilhørende gruppen Archosauria, som også omfatter dinosaurer og krokodiller.

De tidligste flyveøgler tilhører undergruppen Rhamphorhyncoidea, som kendes fra Sen Trias til allersidst i Jura (ca. 210-145 millioner år før nu). Formerne fra denne gruppe havde relativt korte håndknogler, oftest en lang hale samt lange, spidse tænder; de mindste arter havde vingefang på ca. 50 cm, og nogle af disse levede måske af insekter. Rhamphorynchus, som er fundet i Europa og Afrika, havde et vingefang på op til 1,8 m og en fra siden affladet, rorlignende halespids. Den levede som de fleste andre flyveøgler af fisk, hvilket er dokumenteret ved fund af fiskeskæl og -knogler i bugregionen af fossilerne.

Fra midt i Sen Jura og indtil Kridt-Tertiær-grænsen (154-66 millioner år før nu) kendes fossiler af den anden undergruppe, Pterodactyloidea. Disse former havde korte haler og lange håndknogler. Mest berømte er Pterodactylus og Pteranodon. Sidstnævntes vinger spændte over 7 m, og hovedet, som var længere end kroppen, havde en karakteristisk bagudpegende kam, som var næsten lige så lang som de tandløse kæber. Kroppen og bagbenene var kompakte, og dyret vejede under 16 kg. Fundene er 75-66 millioner år gamle, og en af de seneste former er den gigantiske Quetzalcoatlus, der med et vingefang på 11-12 m og måske helt op til 15 m er det største flyvende dyr, der kendes.