Parietaløje, (1. led af lat. parietalis, af paries 'væg'), lysfølsomt organ i spidsen af parietalorganet, der anlægges sammen med epifysen fra mellemhjernen. Organet sidder i kranietaget hos visse fisk, padder og krybdyr og er særlig udviklet hos broøgler (tuataraer).