Svaneøgler er en uddød gruppe af havlevende krybdyr, der levede i havene fra slutningen af Triastiden for ca. 203 millioner år siden og var talrige i Jordens have, til de uddøde ved Kridttidens afslutning for 66 millioner år siden.
Faktaboks
- Etymologi
- Navnet plesiosaur kommer af græsk plesios 'nær' og sauros 'firben, øgle'.
- Også kendt som
-
Plesiosauria, plesiosaurer, pliosaurer
De blev mellem 2-15 meter lange. Kroppen var strømlinet og tilpasset til et liv i havet, og deres ben var omdannet til fire stærke luffer. De svømmede ved at bruge deres luffer som ”vinger” til at flyve gennem vandet på samme måde, som pingviner gør, blot med den forskel at de brugte både for- og baglufferne. Langt de fleste former levede i havet, men der er gjort fund i Australien, som viser, at nogle af dem også levede i ferskvand.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.