Insekter (insektsamfund), Insektsamfund er tæt knyttede eller løse kernefamilier, hvor yngre generationer bor sammen med et eller flere forældreindivider. Det er mest kendt fra myrer, bier, hvepse og termitter, men findes også hos bladlus og trips i en mere primitiv udformning. Et kendetegn for insektsamfund er, at en (ofte stor) del af afkomsgenerationen er reproduktivt mindre aktiv eller helt steril. Sådanne individer, arbejdere, viderefører deres arv til senere generationer ved at hjælpe beslægtede individer med at realisere en større reproduktion, end de ville være i stand til alene. Graden af beslægtethed mellem sterile arbejdere og deres forplantningsdygtige (fertile) søskende er derfor et væsentligt aspekt i vor forståelse af evolution og opretholdelse af social adfærd hos insekter.

Insektsamfundenes fertile hunner kaldes dronninger; fertile hanner hos sociale bier kaldes droner. Insektsamfund er dominerende livsformer i mange habitater og har udviklet en vidtgående arbejdsdeling og en meget effektiv kemisk kommunikation.

Arbejdsdeling og evolution

I de mest primitive insektsamfund er der en enkelt hun, som lægger æg, og mellem 10 og 100 afkom fra tidlige kuld, som assisterer hende. De vigtigste opgaver for arbejderne er at fouragere, så boet kan opfostre mange søskende, at forsvare boet imod rovdyr og parasitter og at holde boet rent og dermed forebygge, at samfundet bliver ramt af sygdomme. I de mest avancerede insektsamfund er der mange tusinde (honningbier) eller millioner (nogle termitter og myrer) af arbejdere per bo. Sidstnævnte samfund kan overleve i mange år og opnå vældig store redebyggerier.

Hos humlebier og hvepse lever dronninger kun ét år, og arbejdere kun få måneder. Hos honningbier lever dronninger flere år, og hos myrer og termitter kan de blive 10-20 år gamle. Her kan samfundene i nogle tilfælde overleve længere end deres dronning, hvis kolonierne producerer eller rekrutterer erstatningsdronninger. Hos myrer bliver beslægtetheden mellem arbejdere i sådanne tilfælde meget lav, fordi nye dronninger parrer sig med hanner udefra, og selv er de også kommet udefra. Hos termitter parrer erstatningsdronninger sig med deres brødre, så boet indavler gennem flere generationer med en meget høj beslægtethed til følge.

Dronninger og konger

Termitter adskiller sig fra myrer, bier og hvepse, ved at de reproducerende hanner, konger, lever lige så længe som dronningerne, og ved at de parrer sig mange gange i livet. Hos myrer, bier og hvepse er hanner meget kortlivede. Her parrer dronningen sig kun én gang (med en eller flere hanner) og gemmer sæden i et specielt organ (spermateket), hvor den holdes i live gennem resten af dronningens levetid, om nødvendigt årtier. Næsten alle sociale insekter har bryllupsflugt, hvorved de nye, vingede hanner og dronninger kan sprede sig. Hos myrer og termitter taber dronningerne deres vinger lige efter bryllupsflugten, så de lettere kan grave sig ned i jorden og grundlægge et nyt bo.

Arbejderkasterne

Arter af sociale insekter med små kolonier har normalt kun én type arbejder, og alle gennemløber den samme række af opgaver livet igennem. Normalt er det opgaver inden for boet, når arbejderne er unge, og uden for boet, når de er ældre. Hos myrer og termitter med store kolonier findes der specialiserede forsvarsarbejdere, soldater, som er større end de øvrige. I nogle tilfælde er de øvrige arbejdere delt op i diskrete størrelseskategorier, som tager sig af specifikke opgaver. Eksempler er en "minima"-kaste hos Atta bladskærermyrer, som udelukkende plejer de for disse myrer karakteristiske underjordiske svampehaver, og honningkrukkemyrer, der fungerer som levende lagre i boet hos amerikanske Myrmecocystus ørkenmyrer.

Kolonidannelse og reproduktion

Nye kolonier hos sociale insekter dannes på forskellig måde. Den mest basale måde er, at nybefrugtede dronninger graver sig ned efter deres bryllupsflugt og producerer deres første arbejderkuld alene eller sammen med deres partner; det er bl.a. tilfældet hos termitter. Hos mange myrer og hvepse kan det forekomme, at adskillige unge dronninger arbejder sammen igennem koloniens begyndelsesfase, selvom kun én af dem senere overlever. Hos en del andre myrer og hvepse opstår nye boer som døtrekolonier af en stor koloni. Her parrer dronningerne sig tæt ved boet og etablerer sig i nærheden, ledsaget af en gruppe arbejdersøskende. Hos honningbier og hærmyrer laves der kun én eller få nye dronninger, og kolonien bliver splittet i to eller tre næsten lige store arbejdergrupper, hver med sin egen unge eller ældre dronning.

Der findes socialparasitiske arter, hvor nybefrugtede dronninger prøver at invadere en eksisterende koloni af deres egen eller en tætbeslægtet art. Når det lykkes, bliver den oprindelige dronning slået ihjel eller marginaliseret, og arbejderne manipuleres til at opfostre den nye dronnings afkom. Den mest ekstreme form for parasitisme findes hos slaveholdermyrer, hvor arbejderne i en koloni stjæler pupper fra andre arter. Pupperne klækkes i slaveholdermyrernes bo, og de fremkomne "slaver" har ikke andet valg end at være medhjælpere ved opfostringen af larverne af den fremmede dronning.

Reproduktive konflikter

Selvom insektsamfund synes at være temmelig diktatorisk opbygget og styret, med en enevældig monark og undertrykte arbejdere, så er dronningens magt i virkeligheden begrænset. Hos arter med små kolonier kan hun kontrollere en stor del af begivenhederne, men i kolonier med tusinder eller millioner af arbejdere bestemmer arbejderne meget. Det har man fundet ud af gennem analyser af reproduktive konflikter inden for kolonier af myrer, bier og hvepse.

Hos alle årevingede insekter er hannerne haploide, dvs. at de kommer fra ubefrugtede æg, som ofte kan produceres af både dronningen og arbejderne. Det indebærer, at en diploid arbejders beslægtethed med disse brødre kun er 25%. Beslægtetheden mellem arbejderne og deres søstre, de nye dronninger, er derimod meget høj, 75%, idet de deler ikke blot halvdelen af deres mødres gener, men også alle gener fra deres haploide far. Disse asymmetriske forhold ændrer sig yderligere, når der er mere end én dronning per bo, eller når dronninger parrer sig med mere end én han. Imidlertid betyder sådanne variable asymmetriske beslægtetheder også, at de forskellige reproduktionsmåder (igennem søstre, brødre, sønner eller nevøer) har forskellig fitnessværdi, og at dronningen i kolonien ofte har andre reproduktive interesser end arbejderne, både med hensyn til kønsratioen, og hvornår eller hvordan kolonien skal opfostre hanner. Det har vist sig, at arbejdere plejer at få deres optimale kønsratio realiseret, om nødvendigt imod deres mors (dronningens) interesse. Desuden forekommer det, at arbejdere hos humlebier og hvepse slår deres egen mor ihjel sidst på sæsonen, så de kan producere deres egne eller arbejdersøstrenes hanlige afkom i stedet for at opfostre brødre, som kommer fra dronningens ubefrugtede og mindre beslægtede æg.

Kommunikation og effektivitet

Intet samfund kan eksistere uden kommunikation, og insektsamfund er ikke nogen undtagelse. Den største del af insekternes kommunikation foregår i mørket inden for boet. Sociale insekter har derfor udviklet en stor diversitet af kemiske stoffer, feromoner, til udveksling af signaler. De mest kendte arbejderferomoner er sådanne, som afmærker spor, og alarmferomoner, som udløser forsvar. Dronningen har specifikke feromoner, bl.a. til at markere sine æg, tilstedeværelse og aktivitet. Selvom kemisk kommunikation er noget langsommere end visuel og auditiv kommunikation, så tillader den alligevel en imponerende effektivitet i de store samfund hos honningbier, termitter og myrer. Især pga. denne effektivitet er myrer og termitter dominerende livsformer, specielt i troperne, hvad både artsrigdom og samlet biomasse angår.

Læs også om insekters kropsbygning, udvikling, evolution m.m.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig