De fleste havbørsteorme lever på eller i havbunden som voksne, men gruppen rummer også arter, der lever i planktonet (i de frie vandmasser), i kommensale forhold (se kommensalisme) sammen med forskellige hvirvelløse dyr eller som parasitter på overfladen af havsvampe, krebsdyr og søliljer. Der findes også en del arter i ferskvand og i troperne nogle få, der lever i fugtig jord eller endog i træer. Saddelbørsteorme og igler har deres hovedudbredelse i ferskvand og på land.
Saddelorme er hermafroditter, og parringen fører til en gensidig befrugtning, hvorefter begge parter lægger æg i en kokon, der udskilles af saddelen (clitellum). De fleste havbørsteorme er særkønnede, og gruppen opviser stor mangfoldighed i reproduktionsadfærden. Rørboende former frigiver ofte sæd og æg i de frie vandmasser ved en massegydning, hvor synkroniseringen kan skyldes faktorer som vandtemperatur, månefaser eller udskillelsen af særlige hormoner (feromoner) af det modsatte køn. Mange havbørsteorme undergår kraftige ændringer i deres udseende i forbindelse med kønsmodningen, et fænomen, der kaldes epitoki. Det mest berømte eksempel er nok palolo-ormen, der findes ved Samoa og Fiji-øerne. Hvert år sidst i oktober sværmer bagender fyldt med kønsprodukter op til havoverfladen, mens forenderne lever videre på havbunden. Palolo-ormen sværmer altid, når månen er i sidste kvarter af sin fase, og store mængder af ormene bliver indsamlet af lokalbefolkningen til et festmåltid.
Hos mange havbørsteorme klækkes ægget som en cilieret trochophora-larve. Den lever i de frie vandmasser i kortere eller længere tid, gennemgår en forvandling og bundfælder sig som en lille udgave af den voksne orm. Hos saddelormene er udviklingen direkte, dvs. larvestadierne gennemføres i ægget, og dyrene klækkes som små orme.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.