Korsetdyr er en række af marine mikroskopiske dyr. De er 0,05 til 0,3 mm lange, og tilhører dermed meiofaunaen – flercellede dyr der er mindre end 1 mm. Korsetdyrets pansrede krop og dets mange hovedvedhæng får det til at ligne en lille ananasfrugt.
Faktaboks
- Etymologi
- 1. led i ordet korsetdyr, korset, er en gengivelse af det latinske navn Loricifera 'korsetbærer', egentlig 'panserbærer', om bagkroppens lorica 'panser'.
- Også kendt som
-
Loricifera
Korsetdyr består af en krop og et hoved med over 200 sensoriske vedhæng, kaldet scalider, og en lille mund der sidder på spidsen af en mundkegle. Selve korsetdyrets krop er dækket af et panser, som enten består af veldefinerede plader eller af længdegående folder som skaber en karakteristisk plissering der minder om folderne i en klassisk Le Klint lampeskærm. Alle voksne korsetdyr udvikles gennem en række larvestadier. Deres ofte komplicerede livscykler kan indeholde flere forskellige larvetyper, men den typiske som findes hos alle arterne kaldes Higgins larven, og er opkaldt efter den amerikanske forsker Robert P. Higgins, som spillede en vigtig rolle i udforskningen af korsetdyrenes diversitet. Higgins larverne minder overfladisk om de voksne individer, men kan kendes på deres to karakteristiske og lidt overdimensionerede tæer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.