storgopler

Ordenen Coronatae er dybhavsformer med kraftige rødbrune eller violette farver, specielt i mavens epithel. De almindeligste arter i Nordatlanten er den tallerkenformede, indtil 15 cm store Atolla wyvillei og den spidst hueformede, indtil 20 cm høje Periphylla periphylla. Begge findes på dybder mellem 500 og 1500 m.

Ordenen Semaeostomeae rummer de almindeligste danske storgopler. Den 10 cm store gullige eller rosa Pelagia noctiluca og den indtil 20-30 cm store kompasgople, Chrysaora hysoscella, med 16 V-formede, brune tegninger på klokken kommer især om efteråret ind til den jyske vestkyst. Den kosmopolitiske hvide vandmand, Aurelia aurita, er udbredt langt ind i Østersøen, hvor den voksne vandmand kan findes ved en saltholdighed på ned til 3‰. De udviklede kønsorganer kan ses som fire øre- eller hesteskoformede, lysviolette masser på mavevæggen, deraf navnet øregoplen. Når de befrugtede æg gydes, samles de i lommer på hunnens fire mundarme, som bliver lyserødt grynede af larverne, der forbliver i lommerne, mens de udvikles. Den røde brandmand, Cyanea capillata, lever i et bælte om Nordpolen, mens den nære slægtning den blå brandmand, Cyanea lamarckii, kun findes omkring De Britiske Øer, i Nordsøen og det nordlige Kattegat. Kompasgoplen, Chrysaora hysoscella, findes i Nordsøen, Skagerrak og nordlige Kattegat. Klokken er op til 20 cm i diameter med talrige brune V-formede figurer, lange tentakler og store rødlige mundarme.

Ordenen Rhizostomeae, lungegoplerne, hvis mundarme er vokset sammen, så mundåbningen er opdelt i et stort antal porer, er for størstedelen tropiske arter. Lungegoplen, Rhizostoma octopus, er en sydlig art, som når op i Nordsøen, hvor den indtil 60 cm store gople med lyseblå, meget fast gelé kan træffes ved den jyske vestkyst.

Ordenen Stauromedusae, bægergoplerne, som med en hæfteskive øverst på klokken sidder fasthæftet på tangplanter, er i Danmark repræsenteret med tre arter, der lever på lavt vand i Kattegat.

Cubomeduserne (hvepsemeduserne), som tidligere regnedes til storgoplerne, danner i dag deres egen klasse, Cubozoa. De kasseformede gopler med tentaklerne samlet i fire håndformede grupper er udbredt i tropiske farvande. De brænder alle meget kraftigt, og en af dem, den glasklare Chironex fleckeri fra Australien, kan i alvorlige tilfælde dræbe et menneske på få minutter. Se også smågopler.

Gruppen conularier (Conulariida) kendes fra Mellem Kambrium til Trias (ca. 518-206 mio. år før nu). Disse storgoplers skelet var af calciumfosfat og formet som slanke, firkantede pyramider, der kunne blive op til 20 cm høje. Indvendig var mange af arterne forsynet med fire skillevægge (septre), og deres opbygning kan minde om den, man finder hos polypper af visse polypdyr; deres sande systematiske placering må dog betragtes som uafklaret.

• gopler
• polypdyr