Helminthologi, (af gr. helmins 'orm' og -logi), læren om orme. Ordet helminthologi blev dannet og brugt første gang i England i 1668. Begrebet bruges specielt i medicinsk og zoologisk litteratur om parasitiske indvoldsorme, dvs. ikter og bændelorme, som tilhører fladorme (Platyhelminthes), rundorme (Nematoda), kradsere (Acanthocephala) og hårorme (Nematomorpha). Begrebet orm bruges bredt om såvel parasitter som fritlevende dyr, fx regnorme.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.