søpølser

Søpølserne er en klasse af pighuder med ca. 500 nulevende arter. De er næsten cylindriske med en krone af grenede tentakler i forenden. Langt de fleste bliver 10-30 cm, men enkelte arter kan dog blive op til 1 m. Gattet findes i en indbugtning, kloakken, i bagenden. Her udmunder desuden to såkaldte vandlunger, der er store forgrenede, hule organer, som opsluger og atter udstøder vand. Sugefødderne sidder i fem rækker eller er uregelmæssigt spredt langs kroppen; hos ormepølser (Synaptidae) er sugefødderne helt forsvundet. Søpølsernes skelet er reduceret til en kalkring omkring svælget samt små plader, som findes spredt i huden; deres form varierer og er vigtig for identifikation. Huden er oftest læderagtig.

De fleste søpølser lever på blødt substrat, og mange er mere eller mindre nedgravet. Nogle få findes dog på hårdt substrat, fx skælpølse (Psolus phantapus). Søpølser er udbredt fra tidevandszonen til de dybeste oceangrave, hvor de ofte dominerer faunaen. Det er overvejende filtratorer, der fanger plankton vha. tentakelkronen. Nogle er detritusædere. Mange søpølser har i bagenden nogle særlige organer, Cuvierske organer, der udskydes som klæbrige tråde, når søpølsen angribes af rovdyr. Andre søpølser skyder næsten alle indvolde ud gennem bagenden, når de bliver angrebet.

Søpølser er særkønnede. De fleste gyder frit i vandet og har fritsvømmende larver med tydelige ciliebånd. En del arter har yngelpleje.

Hos visse tropiske søpølser lever små fisk i de stærkt forgrenede vandlunger.