Mink.

.

Mink.

.
.

Mink er arter i mårfamilien (Mustelidae). Der er to nulevende arter, amerikansk mink (Neovison vison) og europæisk mink eller flodilder (Mustela lutreola). Begge arter deles op i et antal underarter.

Faktaboks

Etymologi

Ordet betegnede før flodilderen (Mustela lutreola), der tidligere var udbredt i det østlige Østersøområde. Det er spredt til Skandinavien med pelshandelen, i sidste ende sandsynligvis af finsk-ugrisk oprindelse og beslægtet med ungarsk menyét 'væsel'.

Udseende og udbredelse

Mink er langstrakte rovdyr med korte ben og en hale, der er halvt så lang som kroppen. De har korte afrundede ører og svømmehud mellem tæerne. Pelsen er tæt og glinsende, mørkebrun til næsten sort med enkelte hvide tegninger på hage, hals og bryst. Den europæiske mink har desuden ofte hvide tegninger på overlæben.

Mink varierer i størrelse fra 28 cm til 43 cm (uden hale) og vejer fra 400 gram til 1,5 kg. Den amerikanske mink er størst. Europæisk mink findes i Finland, Østeuropa mod øst til Uralbjergene samt i det vestlige Frankrig. Amerikansk mink findes i størstedelen af Nordamerika, og den opdrættes i pelsfarme i Europa.

Levevis

Mink lever ved vandløb og søer og bevæger sig sjældent mere end få hundrede meter væk fra vandet. De er dygtige svømmere. De graver huler i bredden eller overtager huler fra andre gravende pattedyr som mosegris, bæver og bisamrotte. Mink lever af mindre pattedyr, frøer, fisk og insekter og kan også tage fugle. De er territoriale og afmærker deres territorium med ekskrementer og med duftstoffer fra særlige duftkirtler på hals og bryst.

Når brunsttiden indtræder, vandrer hannerne bort fra deres eget territorium for at finde hunner. Efter parringen kan der gå op til en måned, før de befrugtede æg implanteres i livmoderen (forlænget drægtighed), og den samlede drægtighed varierer derfor mellem 35 og 78 dage. Kuldet er på fire til seks unger, der forlader moderens territorium, når de er tre til fire måneder gamle, og de bliver kønsmodne i knap etårsalderen.

Mink har i århundreder været et yndet jagtobjekt på grund af pelsen, og mange steder jages de som skadedyr.

Den europæiske mink er i tilbagegang – kritisk truet ifølge IUCN – og trues blandt andet af forvildede amerikanske mink, der er undsluppet fra pelsfarme.

Minkavl

Minken, hvis skind kaldes nertz, er uovertruffen som skinddyr. Pelsen er fin, blød, silkeagtig og meget holdbar. Gennem avlsarbejde er der frembragt en række nye farver, således at der foruden vildminkens sorte eller mørkebrune skind findes hvide, beige, grå og blå typer.

Da den amerikanske minks levevis og forplantning er tilpasset Nordkalottens kolde klima og skiftende lys, findes de fleste minkfarme i USA, Canada, Rusland og de nordiske lande. Farmopdræt begyndte for alvor i mellemkrigstiden.

Mink opdrættes som ræve i bure i åbne haller, således at dyrene altid er udsat for udetemperaturen og årstidernes skiftende lys. Deres foder består af fiskeaffald, småfisk, slagteaffald, korn samt vitamintilskud. Det våde foder (vandindhold ca. 70 procent) fremstilles på fodercentraler og leveres daglig i tankvogne til farmene.

I farme er kuldene i snit på seks til syv hvalpe, der fødes omkring 1. maj. Syv uger gamle fravænnes hvalpene og placeres i bure, hvor de opholder sig, til de er pelsmodne sidst i november. Pelsningen foregår på farmene, hvor skindet krænges af det aflivede dyr, skrabes for fedt på lædersiden og derefter tørres. Inden pelsning sorteres dyrene efter blandt andet skindkvalitet og størrelse.

I 2019 var der 792 minkfarme i Danmark med i alt 2,5 mio. avlsdyr. De fleste farme lå i Jylland med det største antal Holstebro Kommune. Skindene blev solgt på pelsauktion. I 2019 blev der produceret 12,5 mio. minkskind i Danmark. Da Danmark både har importeret minkskind til videresalg og har haft skind på lager, har den samlede eksport været langt højere end den årlige hjemlige produktion. I 2019 eksporterede Danmark således 24,5 mio. skind til en samlet værdi af 4,9 mia. kr.

Minksagen – aflivningen af alle mink

Coronaviruspandemien i 2020 blev dødsstødet for den store danske minkproduktion. I efteråret 2020 opdagede man en særlig mutation af COVID-19, cluster 5, som spredte sig fra mink til mennesker. Da sundhedsmyndighederne frygtede, at mutationen kunne forringe effekten af de daværende vacciner, besluttede regeringen, at samtlige danske mink skulle aflives. Samtidig blev der indført et midlertidigt forbud mod minkavl i Danmark. I december 2021 blev forbuddet forlænget, så det også gjaldt hele 2022.

Forløbet omkring beslutningen om aflivningen har været genstand for granskning i Minkkommissionen.

Eksterne links

Kommentarer (2)

skrev Torben Christiansen

Minkavl trænger til en opdatering. Det gælder også på tværs i encyklopædien, fx minkavl i bestemte kommuner. Minkkommissionen mangler som opslagsord og artikel.

svarede Jørgen Nørby Jensen

Tak for din kommentar. Når vi har fået tilknyttet fagansvarlige for områderne, vil vi bede dem opdatere relevante artikler.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig