Netpyton
En ung netpyton (Malayopython reticulatus) fra Borneo. Med en længde på op til ca. 10 meter er netpytonen verdens længste slangeart.
Netpyton
Af /Ritzau Scanpix.

Kvælerslanger er en betegnelse for to familier af slanger, boaer (Boidae) og pytoner (Pythonidae), som trods en overfladisk lighed ikke er nært beslægtet med hinanden. Boafamilien tilhører overfamilien Booidea og er opdelt i syv underfamilier med tilsammen 67 arter, mens pytonfamilien består af 38 arter og tilhører superfamilien Pythonoidea, som den deler med familierne Loxocemidae og Xenopeltidae.

Faktaboks

Også kendt som

Boidae, Pythonidae

Fælles for både pytoner og boaer er, at de er giftløse og kvæler deres bytte. Desuden har de begge en række primitive karakterer. Eksempelvis bibeholder de normalt rester af bækkenbælte og baglemmer, som i det mindste hos hannerne ofte er til stede som klolignende kloaksporer. Ligeledes har kvælerslangerne som regel to fungerende lunger; hos mere avancerede slanger er det kun den højre lunge, som er veludviklet, mens den venstre enten mangler eller er stærkt reduceret. Forlængede kæbeben og øget kæbemobilitet hører til de træk, der forbinder dem med avancerede slanger.

Levevis

Grøn anakonda
Nordlig grøn anakonda (Eunectes murinus) er en fremragende svømmer og findes altid i tilknytning til vand. Her ligger en anakonda på bredden af en flod i den colombianske regnskov.
Grøn anakonda
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Kvælerslanger findes i alle verdensdele undtagen Antarktis. De fleste lever i tropiske og subtropiske områder og er overvejende nataktive. Levestederne omfatter bl.a. ørken, steppe, savanne og regnskov, ligesom visse arter træffes langs floder og i vandhuller. De kan være gravende, jordlevende, klatrende eller overvejende akvatiske i deres levevis.

Generelt lever kvælerslanger af hvirveldyr, såvel vekselvarme som ensvarme, og en del kvælerslanger har varmefølsomme receptorer langs læberne, der kan registrere varmblodede byttedyr. Det er en udbredt misforståelse, at kvælerslanger knuser deres bytte. Normalt sker der ikke knoglebrud, når slangen strammer grebet, men dens vindinger om byttet lægges så stramt, at byttet ikke kan trække vejret og derved kvæles.

Inddeling

Mens pytonerne ikke er underopdelt, omfatter boaer syv underfamilier. De store, mere velkendte boaer som kongeboaerne (Boa spp.) og anakondaerne (Eunectes spp.) findes i underfamilien Boinae, der tæller knap 40 arter. De fire arter af madagaskerboaer, som danner underfamilien Sanziniinae, kan dog også nå længder på over 3 meter. De resterende fem underfamilier omfatter alle forholdsvis små arter, som sjældent bliver mere end 1 meter lange. Underfamilien Ungaliophiinae udgøres af tre små, sjældent sete arter fra Mexico og Mellemamerika. Sandboaerne af underfamilien Erycinae omfatter 13 arter, hvoraf flertallet kommer fra Afrika og Asien; en enkelt art (Eryx jaculus) findes i Sydeuropa. I Vest- og Centralafrika lever den eneste repræsentant for underfamilien Calabariinae, mens de fem medlemmer af underfamilien Candoiinae overvejende er udbredt i Stillehavsområdet. Den sidste underfamilie, Charininae, findes i Nordamerika og omfatter to arter af gummiboaer (Charina spp.) og to arter af rosenboaer (Lichanura spp.).

To familier af slanger, dværgboaerne (Tropidophiidae) og Round Island-boaerne (Bolyeriidae), blev tidligere også regnet som underfamilier inden for boaerne.

Til pytonerne hører nogle af de kvælerslanger, som man oftest ser i zoologiske haver. Netpytonen (Malayopython reticulatus) fra Sydøstasien kan opnå en længde på ca. 10 meter og er formentlig den længste kvælerslange i verden. Tigerpytonen (Python molurus) findes i For- og Bagindien; den er kraftigere bygget, men er kortere. I det australske område findes en rig fauna af forskellige pytoner, fx Morelia spilota, som findes i flere forskellige underarter og farvevarieteter, hvilket har givet den navne som diamantpyton og tæppepyton. Klippepytonen (Python sebae) er den største repræsentant for pytonerne i Afrika. Den kan blive ca. 9 meter.

De største boaer findes i Amerika. Visse arter af kongeboaer (Boa spp.) kan blive op til 6 meter lange, men overgås af den grønne anakonda (Eunectes murinus), som kan blive ca. 9 meter lang; den er samtidig den tungeste af alle slanger.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig