Apollo
Apollo (Parnassius apollo) på Gotland.
Apollo
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Apolloen er en stor dagsommerfugl i svalehalefamilien. Vingerne er hvide med sorte pletter på forvingen og nogle få sortkantede røde pletter på bagvingen. Den har et vingefang på 62-87 mm.

Faktaboks

Også kendt som

Parnassius apollo

Den karakteristiske sommerfugl er fundet nogle ganske få gange i Danmark, senest i Tibirke Bakker i 1942. Det naturlige udbredelsesområde omfatter bjergområder i det meste af Europa og videre østpå til Mongoliet. De nærmeste bestande af apolloen findes i det sydlige Norge og Sverige. Derudover findes den på Gotland, Ålandsøerne og i det sydvestlige Finland.

Apolloen lever i mere eller mindre åbne klippefulde områder, hvor den er på vingerne fra sidst i juni til sidst i august. Larven lever bl.a. på sankthansurt og stenurt.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig