Poppelsværmer (Laothoe populi).

.

Poppelsværmeren er en almindelig aftensværmer med et vingefang på 72-92 mm. Den har brede, grå, savtakkede vinger med en rustrød plet på bagvingen. Poppelsværmeren har en karakteristisk hvilestilling, idet den skyder bagvingerne langt frem under forvingerne.

Faktaboks

Også kendt som

Laothoe populi

Larvens farve er meget variabel, fra blågrøn til hvidlig; den er ofte grøn med lyst gule skråstriber. Som andre aftensværmerlarver har den et tydeligt horn på spidsen af bagkroppen. Den lever på poppel og pil.

Poppelsværmeren findes i bl.a. skove, krat og haver i hele landet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig