Grønlandshval (Balaena mysticetus).

.

Rethvaler er en familie af bardehvaler uden furer på bugen og uden rygfinne, hvorfor de også kaldes glathvaler og sletbage. Navnet rethvaler kommer af, at de blev anset for de rette hvaler at fange (se hvalfangst). Der har været omfattende kommerciel fangst siden 1300-tallet, og mange bestande er decimeret eller helt forsvundet. Rethvalerne mistede deres økonomiske betydning i sidste halvdel af 1800-tallet, og i begyndelsen af 1900-tallet ophørte fangsten.

Faktaboks

Også kendt som

Balaenidae

I forbindelse med fødeoptagelsen skimmes tonsvis af vand og filtreres gennem barderne, der holder føden tilbage. Føden udgøres af copepoder og lyskrebs (krill). Rethvalernes barder er meget lange (op til 5 m) og smalle, og overkæben er stærkt buet. Hovedet udgør op til 1/3 af hvalens længde. Hunnerne er lidt større end hannerne.

Familien omfatter tre arter i to slægter: grønlandshvalen (Balaena mysticetus) og rethvalerne i slægten Eubalaena. Rethvalerne adskiller sig fra grønlandshvalen på forekomsten af hårdhudsflader. Der er ikke stor forskel på rethvalerne i Nordatlanten, det nordlige Stillehav og Sydhavet, hvorfor de undertiden opfattes som bestande af samme art. Det er dog almindeligt at skelne mellem to arter: nordkaper og sydlig rethval.

Tidligere blev den på sydhalvkuglen udbredte, kun op til 6 m lange dværgrethval (Caperea marginata) henregnet til rethvalerne, men den opfattes nu pga. en række særkendetegn, bl.a. tilstedeværelse af en rygfinne, som en selvstændig familie (Neobalaenidae).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig